Immuno-radioterapi (WP3)

Immunterapi er en ny og yderst effektiv metode i behandlingen af kræft, først og fremmest på grund af brugen af antistoffer, der målrettet rammer immunsystemets regulerende checkpoints. Det har dog vist sig, at mange patienter har meget lidt eller slet ingen gavn af behandlingen med antistoffer, hvorfor der arbejdes på at finde andre behandlinger, der i kombination med immunterapi kan sikre bedre respons. En af disse behandlinger er stråleterapi, som i sig selv kan udløse et immunrespons. Gennem brug af præ-kliniske modeller bliver der testet forskellige kombinationer af stråleterapi og immuncheckpoint-antistoffer i forhold til at opnå størst mulig tumor-bekæmpende effekt. Projektet vil også omfatte foreløbige kliniske undersøgelser. Resultaterne af dette studie vil være udgangspunkt for fastlæggelsen af den optimale dosering af stråleterapi i kombination med immuncheckpoint-antistoffer.

Læs om det kliniske fase 2 studie 'Stereotactic body radiation therapy, SBRT of a soft tissue metastasis in combination with checkpoint inhibitors in metastatic castration-resistant prostate cancer – CheckPRO' her

Vil du vide mere om forskningen inden for immuno-radioterapi, kan du læse videre på den engelske del af hjemmesiden her