Kliniske studier - Bugspytkirtelkræft

Aktuelle og fremtidige studier i Danmark

 

Stereotaksiprotokollen på OUH (SBRT)

Patienter med en kræftknude på under 5 cm i bugspytkirtlen uden spredning kan vurderes på OUH med henblik på at indgå i stereotaksiprotokollen, hvis patienten ikke kan opereres. Forud for strålebehandlingen anlægges guldmarkører i bugspytkirtlen således at der kan afgives stråledosis med stor præcision. Patienterne behandles med en høj dosis på få fraktioner. Der anbefales kombinationskemoterapi forud for strålebehandlingen. 

Figur 1: Billedet her viser et eksempel på en kræftknude i bugspytkirtlen, der er behandlet med stereotaksi på OUH. Den røde linje repræsenterer indtegningen af selve kræftknuden, og farverne er et udtryk for den dosis, der afsættes i kræftknuden og vævet omkring.

 

LAPC-03

Nationalt studie til patienter med LAPC (dvs. til patienter, der måske kan opereres senere hvis forbehandling med kemoterapi og/eller SBRT får deres tumor til at skrumpe). I dette studie registreres sygdommens udbredning helt præcist på en multidisciplinær konference før kemoterapi og undervejs i kemoterapien med henblik på at tilbyde en form for lokalbehandling og/eller operation. Lokalbehandlingen kan bestå i konventionel strålebehandling, højpræcisions strålebehandling (stereotaksi), strålebehandling med protoner eller IRE (teknik hvor der gives elektriske impulser gennem nåle, der placeres i kræftknuden). Studiets formål er at undersøge, om flere patienter kan tilbydes operation efter kombinationskemoterapi og lokalbehandling samt få en ide om hvilken lokalbehandling, der er den optimale. 

Figur 2: På billedet her er vist en sammenlignende dosisplan mellem konventionel strålebehandling med fotoner og den nye strålebehandling med protoner. Alt det væv, der får over 20% af den ordinerede dosis, er farvet. Som man kan se på figuren, kan man i dette tilfælde reducere dosis til det normale væv ved protoner.

 

MR hyperpolarisering

MR hyperpolarisering til patienter med inoperabel pancreascancer. Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital arbejder sammen med MR centret, Aarhus Universitetshospital, Skejby for at undersøge om en ny MR teknik med hyperpolariseret pyruvat kan forudsige effekten af både kemo- og strålebehandling på et tidligt tidspunkt. Hvis teknikken viser sig teknisk anvendelig hos patienter med kræft i bugspytkirtlen, kan den undersøges i et fremtidigt studie af muligheden for at selektere de patienter, der har gavn af kemo og strålebehandling før en operation.