Kliniske studier

                         

 

DNOG1: Database til opfølgning af strålebehandling mod hjernen

Systematisk indsamling og registrering af data (behandlingseffekt, bivirkninger, livskvalitet mm.) hos patienter med tumorer i hjernen. Et særligt fokus vil være på patienter, der har fået strålebehandling mod hjernen. Data bruges til at forbedre strålebehandling og tilrettelægge opfølgning for mulige stråleskader.                               

DNOG2: Senfølger efter strålebehandling af hjernetumorer

Det overordnede formål med forsøget er at udvikle metoder til undersøgelse af den kognitive funktion hos patienter med hjernetumorer, der har fået strålebehandling mod hjernen. Dette gøres ved at etablere et neurokognitivt testbatteri, som er en samling af forskellige neurokognitive tests, der undersøger forskellige ”mentale” funktioner i hjernen. Det forventes, at dette testbatteri vil blive implementeret til rutinemæssig brug for alle danske patienter med visse typer af hjernetumorer. Desuden undersøges indflydelsen af en række faktorer for udviklingen af neurokognitiv dysfunktion. Et andet formål med forsøget er at generere parametre for strålefølsomhed og -volumen for bestemte områder i hjernen og hele hjernen, for at undersøge, ved hvilke stråledoser og -volumen, der sker ændringer i patienternes neurokognitive funktion. Disse parametre skal anvendes til udvikling af en model, som skal hjælpe med at udvælge de patienter, der vil have gavn af proton terapi.

DNOG3: DEPeNDS

Ved brug af en maskinlærings-algoritme undersøges værdien af en række parametre (kliniske og dosimetriske) for selektion af patienter med primære hjernetumorer til protonbehandling.
Forsøgets formål er at optimere selektionen af patienter og opnå national konsensus. Desuden vil studiet bidrage til forbedring af dosisplanlægning.

Læs mere om protokollen.

 

                                   

 

DNOG4: Avanceret MR skanning til undersøgelse af stråleinducerede hjerneskader

Det overordnede formål med forsøget er at undersøge, om man kan bruge specifikke MR parametre til at forudsige senfølger af strålebehandling mod hjernen. Dette gøres ved at analysere relationen af en række MR parametre (APT-CEST, perfusion og diffusion) til ændringer i patienternes neurokognitive funktion og stråledosis. Desuden undersøger vi specifikke genetiske risikofaktorer for udvikling af neurokognitive senfølger.