Kræft hos børn

Kræft hos børn og unge er, ligesom hos voksne, mange forskellige sygdomme, der kan udgå fra mange forskellige organer. De kræftformer som hyppigst ses hos børn og unge er blodkræft (leukæmi) og kræft i hjernen. Disse er efterfulgt af:

  • kræft i lymfesystemet
  • kræft i binyren (neuroblastom)
  • kræft i nyren (Wilms tumor)
  • kræft i bindevæv og knogler.

På nær for leukæmi og kræft i hjernen diagnosticeres færre end 10 nye tilfælde af kræft hvert år indenfor hver af sygdomsgrupperne, hvilket heldigvis gør kræft hos børn og unge til noget sjældent. De fleste kræftsygdomme hos børn og unge opstår uden en kendt årsag, men en mindre gruppe af sygdommene kan skyldes en arvelig gendefekt. Samlet set behandles hvert år ca. 220 nye patienter med kræft i alderen 0-18 år. De behandles ved en af de fire Børneonkologiske centre i Danmark.

 

Udredning og behandling

Udredning og behandling af børn og unge med kræft i Danmark er organiseret i den Dansk Pædiatriske Hæmatologi og Onkologi gruppe (DAPHO). Gruppen har sikret, at behandlingen gives efter de samme principper overalt i landet, og næsten alle danske børn med kræft modtager nu behandling enten i eller i overensstemmelse med internationale protokoller. DAPHOs mål er, at alle danske børn og unge skal behandles inden for en protokol. Behandling af børn og unge i protokoller garanterer en ensartet behandling, i henhold til bedste standard, og det giver patienterne mulighed for at modtage en potentielt mere effektiv behandling. Oplysning om behandlingsprincipper, de forskellige protokoller mv. kan findes på DAPHOs hjemmeside.

 

Overlevelse og senfølger

Der er i den vestlige verden sket en markant forbedring af overlevelsen de sidste 25 år ved næsten alle typer af kræft hos børn og unge. Desværre er der hos langtidsoverlevere efter børnekræft dokumenteret en øget sygelighed og dødelighed sammenlignet med ikke-tidligere kræftbehandlede børn. Det kan fx være som følge af nye kræfttilfælde og hjertekarsygdomme. Disse senfølger kan være konsekvenser af den tidligere kræftbehandling, og de kan have en stor betydning for den efterfølgende livskvalitet. I de fleste protokoller er der nu fokus på at inddele patienterne i forskellige risikogrupper, alt efter den enkelte patients risiko for tilbagefald. Således kan behandlingsintensiteten nedsættes for patienter med lille risiko for tilbagefald og hermed minimere risikoen for senfølger. Patienter med en høj risiko får derimod intensiveret deres behandling for at øge chancen for helbredelse.

Ved visse sygdomme, som fx ved kræft i hjernen, har strålebehandling igennem mange år været en væsentlig del af kræftbehandlingen. Der findes flere typer af strålebehandling. Den hyppigste er ekstern strålebehandling med røntgen-stråler. Hos børn og unge voksne er senfølger til strålebehandling et væsentligt problem. Risikoen for senfølger afhænger af barnets alder, stråledosis og af det bestrålede volumen, da der ofte ikke kan undgås en vis medbestråling af det raske væv. Strategier for at mindske senfølger kan være:

  • at udskyde/undlade strålebehandlingen
  • at bruge en lavere stråledosis end hos voksne
  • og at mindske det medbestrålede volumen mest muligt fx ved brug af protonbestråling.

Dermed kan strålebehandling med brug af protoner (grundet protoners anderledes fysiske egenskaber i forhold til røntgenstråler) potentielt mindske risikoen for strålingsinducerede senfølger.

Danske børn og unge med kræft vil fremover kunne modtage protonbehandling på Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) - et nationalt protoncenter placeret på Aarhus Universitetshospital, som åbnede dørene for patienter i januar 2019. 

 

Har du lyst til at vide mere om forskningen inden for kræft hos børn og unge, kan du læse videre på vores engelske del af hjemmesiden her