Kræft i bugspytkirtlen

 

Hvad er kræft i bugspytkirtlen?

Kræft i bugspytkirtlen er en sygdom med en meget høj dødelighed. Dette skyldes, at sygdommen grundet vage symptomer tit bliver opdaget meget sent, og kun en begrænset gruppe har mulighed for at blive opereret raske. Hvert år får næsten 1000 danskere stillet diagnosen kræft i bugspytkirtlen men mange, måske 40%, får stillet diagnosen så sent at de ikke når at få behandling. De patienter som rent faktisk får behandling deler sig i 3 næsten lige store grupper;

  • 1/3 har sygdom som kan opereres væk (resektabel sygdom eller rPC)
  • 1/3 har lokalt avanceret sygdom (LAPC), som betyder at sygdommen er lokaliseret, men alligevel så udbredt at den ikke umiddelbart kan skæres væk. Forbehandling kan dog give svind af tumor og dermed mulighed for efterfølgende operation.
  • 1/3 har allerede spredning (metastaser - mPC) når diagnosen stilles.

Selv hos patienter, der opereres, er dødeligheden høj, men kan forbedres med efterbehandling med kemoterapi. Der er dog nye data, der tyder på, at patienterne med rPC kan have gavn af forbehandling (neoadjuverende) med både intensiv kemoterapi samt strålebehandling.

 

Udredning og behandling

En del patienter (30-35%) har på diagnosetidspunktet et sygdomsstadium, hvor kirurgerne ikke kan operere grundet indvækst i fx kar, men hvor sygdommen ikke har spredt sig yderligere. Data fra en dansk undersøgelse med 56 patienter med LAPC, viser at mange af disse patienter efterfølgende kan opereres hvis de tilbydes forbehandling med både kombinations-kemoterapi og strålebehandling. Strålebehandling mod bugspytkirtlen kan dog være behæftet med svære bivirkninger idet tarmen ligger lige opad bugspytkirtlen. Tarmen tåler strålebehandling dårligt. Konventionel strålebehandling er dog ikke indført som standardbehandling i dag dels grundet risiko for bivirkninger, dels mangel på studier, der overbevisende viser bedre overlevelse. Som nævnt er der dog erfaringer fra danske og udenlandske studier, der tyder på, at kombineret kemo- og strålebehandling kan føre til, at en patient efterfølgende kan tilbydes operation og dermed få mulighed for langtidsoverlevelse/helbredelse. 

 

Forskning og nye teknikker

Grundet ovenstående forskes der i Danmark i at finde en mere effektiv og skånsom form for strålebehandling (find link til studier nedenfor). Højdosis præcisions strålebehandling med enten almindelige røntgenstråler, såkaldte fotoner, kan i fremtiden afgives på de nye MR-acceleratorer med høj præcision hvormed bestrålingen af tarm kan reduceres. Strålebehandling med protoner i stedet for fotoner kan også nedsætte stråledosis til vævet rundt om kræftknuden betydeligt, hvormed en væsentlig del af tarmen kan skånes. Begge nye teknikker vil sandsynligvis medføre færre bivirkninger og åbne mulighed for at kombinere strålebehandling med kemoterapi og operation. Samtidig vil forskningen i en ny metode til at forudsige om kemoterapien eller strålebehandlingen har den ønskede effekt på et meget tidligt tidspunkt, muliggøre en mere effektiv behandling.

 

Har du lyst til at vide mere om den forskning, som foregår i DCCC Stråleterapi inden for kræft i bugspytkirtlen, kan du læse videre på den engelske del af hjemmesiden her