Molekylære biomarkører (WP1)

Molekylære biomarkører kan bruges til at individualisere behandlingen af kræft, så hver patient får den bedste behandling med den laveste risiko for uønskede bivirkninger (også kendt som personlig medicin). Molekylære biomarkører inkluderer specifikke ændringer i biologisk materiale (DNA, RNA eller proteiner) og kan studeres i for eksempel prøver af kræft og normalt væv samt blod og urinprøver.

Formålet med projektet er at identificere de mest lovende biomarkører til forskellige formål afhængigt af den specifikke type kræft. For nogle kræftformer vil målet være at identificere hvilke patienter, der ikke behøver strålebehandling. I andre tilfælde vil målet være at identificere patienter, der kan drage fordel af strålesensitisere (lægemidler, som kan øge fordelene ved strålebehandling for visse patienter). Endelig vil projektet også undersøge biomarkører, som kan forudsige den individuelle risiko for uønskede bivirkninger efter strålebehandling.

Leder af arbejdsgruppen:

Nicolaj Andreassen, Aarhus Universitetshospital.

 

Vil du vide mere om forskningen inden for molekylære biomarkører, kan du læse videre på den engelske del af hjemmesiden her