Tidlige dødsfald og infektioner efter radikal stråleterapi

Projektbeskrivelse: Ph.d.-studerende Kristian Hastoft Jensen

Strålebehandling med helbredende sigte - også kaldet radikal stråleterapi - er en effektiv behandling, som desværre ofte er forbundet med betragtelige og særligt akutte bivirkninger. Det har især betydning ifbm. behandling af patienter med hoved-hals- og lungekræft, hvor undersøgelser fra udlandet har vist en betydelig dødelighed på kort sigt, svarende til 5-15% indenfor de første tre til seks måneder. En betragtelig del af disse dødsfald kan formentlig tilskrives behandlingsforløbet, men begrænsninger i de få hidtidige undersøgelser har gjort det vanskeligt at afklare hvilke patienter, der er i særligt høj risiko.

Det er en vigtig opgave, da identifikation af disse patienter vil muliggøre tiltag for at nedbringe dødeligheden. På baggrund af vores landsdækkende registre og kliniske databaser har vi i Danmark en unik mulighed for både at klarlægge problemets omfang på national basis samt kortlægge betydelige risikofaktorer.

Projektet er baseret på de følgende hypoteser: 

  • Tidlige dødsfald efter radikal stråleterapi forekommer også i betydeligt omfang i Danmark og en betragtelig andel af disse dødsfald er potentielt forebyggelige
  • Det er muligt at identificere patienter i høj risiko enten inden eller meget tidligt i behandlingsforløbet
  • Øget klarlægning af omfang og risikofaktorer for alvorlige infektioner under og umiddelbart efter radikal stråleterapi kan bidrage til udformningen af fremtidige forebyggelses- og behandlingsstrategier

Undersøgelsen er udelukkende register-baseret. Patienter der har modtaget behandling for kræft i hoved-hals-området identificeres vha. en landsdækkende database (DAHANCA-databasen). Patienter behandlet for lungekræft identificeres vha. lokale databaser på de syv behandlingscentre for lungekræft i Danmark. Information vedr. alvorlige infektioner forefindes i en landsdækkende database forankret på Rigshospitalet (PERSIMUNE-databasen).

Projektets overordnede perspektiv er, at tidlig identifikation af højrisiko-patienter vil bane vejen for understøttende tiltag, der kan nedbringe omfanget af tidlige dødsfald i de to sygdomsgrupper. Ydermere vil omfanget af tidlig død potentielt kunne udgøre et fremtidigt kvalitetsmål, som kan være med til at ensarte klinisk praksis på forskellige behandlingscentre, nationalt såvel som internationalt.

 

  • Kristian Hastoft Jensen

    Reservelæge