Proton- eller røntgenstrålebehandling til hoved-halskræft?

Omkring 75% af alle patienter med kræft i hoved-hals regionen (svælg og strube) skønnes at have gavn af strålebehandling som en del af deres behandling. Strålebehandling er ofte en effektiv behandling, men er forbundet med en række bivirkninger, der kan have betydelig indvirkning på livskvaliteten i tiden efter. Langtidsfølgerne efter behandling udvikles måneder til år efter behandlingen og de hyppigste er mundtørhed og synkebesvær. Disse senfølger er de to vigtigste årsager til nedsat livskvalitet efter strålebehandling for hoved-hals kræft. Ved at reducere stråledosis til spytkirtlerne og synkemusklerne kan man reducere risikoen for henholdsvis mundtørhed og synkebesvær.

Proton behandling repræsenterer den seneste udvikling i strålebehandling, og med Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) i Aarhus, har Danmark fået et center i verdensklasse. På grund af de fysiske egenskaber ved protonerne kan behandlingen have nogle fordele, specielt ved at begrænse strålingen til normalt væv. Dermed håber man at kunne reducere bivirkninger, specielt på langt sigt. Der er teoretiske holdepunkter for at protonbehandling indebærer en fordel, men de hidtidige undersøgelser er små, og der har ikke været nogen direkte sammenligninger med almindelig røntgenstrålebehandling.

I Danmark har Danish Head-Neck Cancer Group (DAHANCA) derfor planlagt et lodtrækningsstudie for at afklare, om protonbehandling reducerer forekomsten og sværhedsgraden af mundtørhed og synkebesvær hos hoved-hals kræftpatienter efter strålebehandling. Undersøgelsen er støttet af Novo Nordisk Fonden og et indledende pilotstudie der begyndte i 2019, erstattes i august 2020 af lodtrækningsundersøgelsen.

Vi vil gennemføre undersøgelsen blandt patienter, der har en forventet gevinst af protonbehandling. Den forventede gevinst af protonbehandling estimeres på baggrund af kendte modeller for sammenhængen mellem stråledosis til spytkirtler og synkemuskler. Således vil man beregne risikoen for mundtørhed og synkebesvær ved både røntgenstrålebehandling og protonbehandling på baggrund af computergenererede dosisplaner. Hvis beregningerne tyder på at protonbehandling har en mindre risiko for disse langtidsfølger, vil patienten blive tilbudt indgang i forsøget, og der vil blive trukket lod imellem protonbehandling ved DCPT i Aarhus eller røntgenstrålebehandling lokalt. Selve oplevelsen af strålebehandlingen adskiller sig ikke ved de to typer, og der vil heller ikke være forskel på antallet af behandlinger eller stråledosis.

De primære endepunkter vil være en vurdering af mundtørhed og synkefunktionen 6 måneder efter behandlingen, men evalueringen af de to behandlinger vil også indeholde spyt- og synkeundersøgelser.

Undersøgelsen er dimensioneret til at inkludere i alt ca. 450 patienter og vi håber at kunne rekruttere 75-100 patienter om året på landsplan. Det betyder at et resultat af undersøgelsen tidligst foreligger i 2025. Såfremt resultaterne bekræfter at risikoen for senfølger kan reduceres med protonbehandling vil det have stor betydning for strålebehandlingen af hoved-halskræft på verdensplan.

Figur: Illustration af strålebehandlingsområdet ved hoved-halskræft. Foroven røntgenstrålebehandling (A) og nederst protonstrålebehandling (B). Stråling udenfor det primære behandlingsområde kan begrænses med protonbehandling.