Spændende nyt: ESTRO 41 kommer til København!
Det blev i denne uge offentliggjort, at ESTRO (the European Society for Radiotherapy and Oncology) i 2022 vil afholde deres årlige kongres i København, Danmark - og DCCC Stråleterapi er selvfølgelig med.

Det overordnede tema for kongressen i 2022 lyder “Improved cancer outcome through collaboration”. Hermed skal der sættes fokus på det stærke nationale samarbejde inden for stråleterapien i Danmark. Det sker gennem internationale arrangementer såsom møder, kurser og workshops både før, under og efter selve kongressen. Derudover ønsker man, at kongressen skal fungere som katalysator for endnu mere forskning i samt behandling med stråleterapi i Danmark og Europa. Dette fokus ligger fint på linje med ESTRO’s vision for 2030 som lyder “Optimal Health for all together”.
Centerleder for DCCC Stråleterapi Cai Grau fortæller: “Det er en utrolig stor ære at Danmark i 2022 kan kalde sig for værter for ESTRO 41 kongressen. Det er en fantastisk mulighed for at vise, hvad vi kan her i landet med bl.a. det nationale samarbejde i DCCC Stråleterapi. Samtidig er det en mulighed for at dele viden om stråleterapi internationalt og dermed styrke visionen om at helbrede endnu flere kræftpatienter både i Danmark og på verdensplan”.
ESTRO selv skriver, at placering af ESTRO41 i Danmark har været baseret på to overordnede begrundelser: logistik og kapacitet er på plads til at afholde så stort et event. Derudover er de imponerede over udarbejdelsen af det overordnede tema for kongressen “Improved cancer outcome through collaboration”, der har til formål at forbedre effekten af patientbehandling inden for stråleterapi både nationalt og internationalt. Læs mere om ESTRO’s egen annoncering af begivenheden her.
Annonceringen af værtskabet kom kun kort tid efter at ESTRO38 blev afholdt i Milano. “Jeg deltog selv på ESTRO 38 i Milano, og det var en stor succes. Jeg er kommet hjem med masser af ny viden, inspiration til nye spændende forskningsprojekter og kontakter til andre forskere inden for stråleterapi” fortæller en af de forskere, som er tilknyttet forskningscenteret DCCC Stråleterapi.
Kongressen vil finde sted i Bella Center Copenhagen, og vil forløbe over 5 dage fra den 6.-10. maj 2022. Man forventer at kongressen vil tiltrække omkring 6000 deltagere. Der er endnu en rum tid til kalenderen siger 2022, men der vil i hele Danmark blive afholdt en række af events, møder og symposier, som understøtter og leder op til kongressens endelige eksekvering.
Ansøgningen om at få ESTRO kongressen til Danmark har været to-delt i 1) et inddragelses projekt og 2) en funktionel budrunde. Idégrundlaget for inddragelsesprojektet er skabt i et samarbejde mellem DCCC Stråleterapi, Wonderful Copenhagen, VisitAarhus og Bella Center Copenhagen.
Har du lyst til at læse mere om ESTROS’ vision for 2030, kan den fulde rapport læses her