Sammenhængen mellem tumor immunrespons og risiko for tilbagefald hos brystkræftpatienter behandlet med stråleterapi
Ph.d. studerende, cand. med. Demet Özcan.
Ph.d.-projektet med titlen ”Sammenhængen mellem tumor immunrespons og risiko for tilbagefald hos brystkræftpatienter behandlet med stråleterapi” har til formål at undersøge om tilstedeværelsen og sammensætningen af immunceller i tumorvæv fra brystkræftpatienter er forbundet med risiko for tilbagefald hos brystkræftpatienter, der har modtaget stråleterapi.
Baggrund: Størstedelen af brystkræftpatienter i Danmark tilbydes efter aktuelle retningslinjer stråleterapi som led i deres efterbehandling efter overstået operation. Strålebehandling har til formål at udrydde tilbageværende kræftceller i brystet og forhindre tilbagefald af kræftsygdommen i den resterende del af brystet og dermed forbedre overlevelsen for patienten. Det er imidlertid ikke alle brystkræftpatienter, som har gunstig effekt af strålebehandlingen, og nogle patienter risikerer kun at få bivirkninger heraf. Alvorlige langtidsbivirkninger efter strålebehandling kan omfatte hjertesygdom (blodprop i hjertet, hjertekramper) eller ny kræftsygdom. Samtidig har man over en årrække observeret et fald i andelen af patienter, som oplever tilbagefald af sygdommen. Det er derfor overordentligt vigtigt, at man målretter strålebehandling efter brystkræftkirurgi, således, at patienter hvor overlevelsesfordelene opvejer risikoen for bivirkninger kan udvælges. Nyere forskning bla. udført af ph.d. projektets vejledergruppe tyder på, at en del af strålebehandlingens effekt kan være udløst af immunforsvaret.
Studiets metoder: Ph.d.-projektet er baseret på ca. 1000 patienter, som alle tidligere har indgået i DBCG (Dansk Brystkræft Gruppe) studier, og hvor deres sygdomsforløb er velkarakteriseret. Formalinfikset, paraffinindstøbt arkivmateriale fra brystkræftknuden (tumor) og evt. tilbagefald (recidiv) vil blive indsamlet til mikroskopiske undersøgelser, og kliniske oplysninger om patientens behandling (operationsmetode, kemoterapi etc) og forløb (tilbagefald, død) vil blive indhentet fra DBCGs database.
Delprojekt 1-2 vil undersøge om sammensætningen af immunceller i tumorvævet 1) varierer i forskellige typer af brystkræft, og 2) varierer fra den oprindelige tumor til et evt. recidiv. Undersøgelserne vil være baseret på specifikke vævsfarvninger, som hver især fremhæver forskellige celletyper. Efterfølgende digital billedanalyse vil muliggøre skelnen mellem de forskellige immunceller samt angivelse af et præcist mål for sammensætningen af celler i tumorvævet. I en undergruppe af patienter vil der endvidere blive udført genudtryksananalyse for at udvide karakteriseringen af immunresponset. Denne del af projektet vil blive gennemført i samarbejde med Prof. Therese Sørlie, Afdelingen for kræftgenetik, Oslo Universitetshospital og vil inkludere et fokuseret 3-4 måneders forskningsophold i Oslo for ansøgeren.
I Delprojekt 3 vil resultater fra de mikroskopiske analyser beskrevet ovenfor blive sammenholdt med kliniske data for alle ca. 1000 patienter, således at en evt. sammenhæng mellem immunresponset i tumorvævet og risiko for tilbagefald hos brystkræftpatienter behandlet med stråleterapi kan klarlægges. Alle analysemetoderne er velkendte procedurer indenfor håndtering af vævsprøver og vil umiddelbart kunne indføres i en rutinemæssig arbejdsgang.
Etiske overvejelser: Materialet, der indgår i undersøgelsen, stammer fra voksne kvinder, som er diagnosticeret og behandlet for flere år siden. Studiet vil ikke få indflydelse på patienternes diagnostik eller behandling og påfører dem ingen risici, ulemper eller bivirkninger. Alle data i undersøgelsen behandles i anonymiseret form, og oplysningerne om forsøgspersonerne beskyttes efter Lov om Behandling af Personoplysninger og Sundhedsloven. Projektet vil blive registreret hos Region Midjyllands Interne Fortegnelser over Forskningsprojekter, og der vil blive ansøgt om godkendelse fra den lokale etiske komite. Vævsanvendelsesregisteret vil endvidere blive tjekket.
Perspektiver: Opnåede resultater potentielt kunne bidrage til en mere skræddersyet strålebehandling til den enkelte patient. Konsekvenserne heraf kunne blive en nedsat hyppighed af bivirkninger og nedsat sygelighed samt forbedret overlevelse, og kunne potentielt føre til betydelig reduktion i behandlingsudgifter og ressourcer.