Livet som ph.d.-studerende ved Onkologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital

Dennis Tideman Arp, hospitalsfysiker og ph.d.-studerende, fortæller om sine tanker og overvejelser, inden han påbegyndte sit ph.d.-studie.

Jeg startede på min uddannelse som hospitalsfysiker i 2009 på Afdeling for Medicinsk Fysik, Onkologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Siden da har jeg været en fast del af afdelingen, hvor jeg sætter stor pris på at være en del af såvel det kliniske som det forskningsmæssige arbejde.

Afdeling for Medicinsk Fysik fik i 2013 en dedikeret onkologisk MR-scanner, og jeg blev medansvarlig for implementeringen og den efterfølgende kliniske drift og udvikling. I forbindelse med et kvalitetssikringsprojekt, i samarbejde med onkologerne, vedrørende ekstra MR-scanninger til patienter diagnosticeret med lokal avanceret endetarmskræft, opstod idéen om en klinisk protokol. Protokollen skulle, ved sekventielle MR scanninger før, under og efter strålebehandlingen, anvendes til at bestemme bevægelserne og forandringerne af behandlingsområdet, som finder sted under forløbet. Dette blev startskuddet til projektet, som danner basis for mit ph.d.-projekt. Sideløbende med de kliniske vagter arbejdede vi i projektgruppen de næste to år på at skrive og udarbejde protokollen, samt få den godkendt ved de korrekte instanser. I den periode indså jeg, hvor tids- og ressourcekrævende kliniske forskningsprojekter egentlig er. Skulle vores forventninger til projektets mål indfries, så ville det kræve dedikeret forskningstid. På afdelingen fik jeg opbakning til at udforme et deltids ph.d.-projekt over fem år. Deltidsordningen giver mig mulighed for at skifte mellem kliniske vagter og forskningsdage. Det er en ordning som kræver en del fleksibilitets- og hensyntagen fra både afdelingen og jeg. Til gengæld giver det mig en rigtig god vekselvirkning mellem det kliniske- og forskningsmæssige arbejde. Ph.d.-projektet finansieres gennem fonde. Fondansøgning er en disciplin, jeg ikke tidligere havde erfaring med, men med hjælp fra mange gode og kompetente kollegaer fra nær og fjern, har det været enormt perspektiverende for hele projektets kerneformål. En af grundene til, at jeg valgte at forfølge denne vej, er uden tvivl, at jeg har været en stor del af projektets tilbliven, lige fra idé til udførelse. Den 1. august 2019 blev jeg indskrevet som ph.d.-studerende ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet med projektet: “Characterization of patient specific PTV based on multiple MRI scans before and during treatment to obtain adaptive treatment strategy for dose escalation.”

Hvis du vil læse mere om projektet, så tryk HER.

Projektet er stadig i dataindsamlingsfasen, hvor den største udfordring lige nu er patientinklusionen. Protokollen har på nuværende tidspunkt været åben i godt halvandet år, og vi har kun inkluderet en tredjedel af det antal patienter, vi forventede. Det er en konstant udviklingsproces at holde en klinisk protokol velkørende, og jeg kan på det kraftigste anbefale, at involvere dedikerede kliniske forskningsenheder, såfremt det er muligt. Der ligger et tungt koordineringsarbejde bag selv mindre lokale kliniske protokoller.

Opbygningen af et ph.d.-projekt er efter min mening en utrolig lærerig og spændende proces, hvor nøgleordene for mig er: gåpåmod, engagement, tålmodighed og et godt netværk. Jeg glæder mig til at fortsætte denne proces og forhåbentlig dele en masse spændende resultater og erfaringer i DCCC fællesskabet.

Illustrationen viser Dennis' foreløbige ph.d.-rejse.