Livet som ph.d.-studerende ved Onkologisk Klinik på Rigshospitalet

Få et indblik i hverdagen for en ph.d.-studerende og årsagerne til, at han valgte at påbegynde et ph.d.-forløb. Indlægget er skrevet af Kristian Hastoft Jensen, læge og ph.d.-studerende ved Onkologisk Klinik på Rigshospitalet.

Jeg har siden januar 2019 været indskrevet som ph.d.-studerende ved Onkologisk Klinik, Rigshospitalet. Mit projekt omhandler alvorlige udfald konkretiseret ved død eller bakteriæmi (”blodforgiftning”) efter stråleterapi med helbredende sigte hos patienter med hoved-hals- og lungekræft. Det overordnede perspektiv er, at overlevelsen forhåbentlig kan forbedres ved rettidig identifikation af patienter i høj risiko.

Min baggrund og hverdag som ph.d-studerende er beskrevet nedenfor.  

Jeg blev uddannet læge ved Københavns Universitet i 2016. Efter veloverstået Klinisk Basisuddannelse (tidl. turnus) i Esbjerg blev jeg ansat som introduktionslæge på Onkologisk Klinik, Rigshospitalet. Det onkologiske speciale er karakteriseret ved på samme tid at være smalt og nichepræget – fx ifbm. behandling af sjældne tumorer eller behandling med komplicerede lægemidler eller strålebehandlinger, der ikke bruges udenfor specialet – og bredt, idet kræftsygdomme desværre ofte spreder sig og involverer mange dele af kroppen. Herudover indeholder specialet massive kommunikative og eksistentielle, menneskelige aspekter, som kan være udfordrende, men også givende at navigere i.

Der er flere grunde til, at jeg valgte at påbegynde et ph.d.-forløb. Interesse i eget projekt og generel forskningsmetodik var hovedelementet. Muligheden for at fordybe sig er et stort privilegium. Herudover giver et ph.d.-studie vid mulighed for at opnå kompetencer indenfor bl.a. databehandling, statistik, etik samt skriftlig og mundtlig formidling. Desuden kan en ph.d-grad bidrage til at åbne døre karrieremæssigt. I ikke-faglig sammenhæng er de fleksible arbejdstider en gave, når man som jeg er forælder til et vuggestuebarn.

De fleste arbejdsdage foregår på Rigshospitalets stråleafdeling, hvor jeg har mit kontor. Jeg møder typisk ind omkring kl. 08.30. Vi er fire på kontoret, en post.doc og to andre ph.d.-studerende, herunder en ingeniør og en fysiker. Jeg sætter stor pris på tværfagligheden. Arbejdsopgaverne kan grundlæggende inddeles i læsning af baggrundslitteratur, dataindhentning og -analyse, udarbejdelse og tilrettelse af manuskripter, forberedelse af mundtlige præsentationer, ansøgninger vedr. adgang til databaser eller fondsmidler samt kursusrelaterede opgaver.

Jeg mødes med min daglige vejleder mellem tre og seks gange månedligt. Indimellem er møderne skemalagte, men ofte kan diverse problemstillinger vendes ad hoc. Min daglige vejleder er overlæge, mens min formelle hovedvejleder er fysiker. Dette danner grundlag for alsidige og varierede inputs, både vedr. udforming af forskningsspørgsmål og analyse og formidling af data.

Hvis du vil læse mere om projektet, så tryk HER.

Mit første år som ph.d.-studerende har været præget af en markant kursusaktivitet, herunder alt fra ledelse og vejledning, protokolskrivning, dataanalyse og formidling af forskningsresultater. Nogle kurser har været tidskrævende og i perioder har næsten hele mit skema været fyldt af kursusrelaterede opgaver. Idet de fleste kurser nu er gennemført, kan jeg heldigvis fremadrettet rette næsten al opmærksomhed mod eget projekt.

Arbejdet som ph.d.-studerende er – særligt når projektet er registerbaseret - selvsagt markant anderledes end det, man møder som klinisk arbejdende læge. Selvom der naturligvis generelt forventes fremmøde på kontoret mandag-fredag, er der reelt ingen faste arbejdstider. Herudover kan den ph.d.-studerende langt henad vejen planlægge arbejdsopgaverne frit, så længe diverse deadlines respekteres. Kontrasten er tydelig ifht. at arbejde i et klinisk ambulatorium, hvor der hver morgen foreligger et relativt veldefineret dagsprogram.

Den projektbaserede arbejdsform medvirker også, at belastningen indimellem kan variere betydeligt. Tit er det muligt at forudsige, hvornår der vil tilkomme en øget arbejdsbelastning, men ikke altid. Derfor er der oftest også behov for en vis fleksibilitet i privatlivet.

Ifbm. opstarten af projektet var der udfordringer med adgang til og rekvirerering af data, men der er fremgang og det første manuskript er færdigskrevet og indsendt. Jeg er derfor fortrøstningsfuld og ser frem til at være ph.d.-studerende i omtrent to år endnu.    

Kristian Hastoft Jensen, læge og ph.d.-studerende.

Onkologisk Klinik, Rigshospitalet.

 

Illustrationen viser nogle af de arbejdsopgaver, som Kristian udfører i løbet af en arbejdsdag.