Livet som ph.d.-studerende ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Maja er 35 år gammel, og er lige nu i under hoveduddannelse i klinisk onkologi. Hun har færdiggjort de første 1,5 år af speciallægeuddannelsen, og mangler endnu 3,5 år. Maja blev indskrevet på ph.d.-skolen den 1. september 2017, og er nu 2 år inde i sit ph.d.-studium på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Her hos DCCC Stråleterapi fik vi lov til at fange Maja en eftermiddag, hvor hun indvilligede i at fortælle lidt om hvordan det er at være ph.d-studerende. Samtidig fortalte hun også om det spændende projekt, hun arbejder på lige nu.

Læs det spændende interview med Maja herunder.

Hvad er din relation til kræftafdelingen (arbejdsmæssigt)?
Jeg har været tilknyttet Kræftafdelingen i 5 år nu – først som introduktionslæge, siden hoveduddannelseslæge og senest som PhD studerende. Det betyder, at jeg ikke længere indgår i det kliniske arbejde med at se patienter, men er en del af afdelingen som ph.d.-studerende.

Hvad fik dig til at vælge at skrive en PhD?
Klinisk onkologi er et forskningstungt speciale, og alle behandlinger og retningslinjer er baseret på nationale og internationale forskningsresultater. I lyset af dette mener jeg, at det er ekstremt vigtigt at lære både hvordan ny forskning af høj kvalitet genereres, men også hvordan eksisterende resultater tolkes. Forskning og forskningstræning fylder relativt lidt i på medicinstudiet, og som ung læge er forskning noget man kan foretage sig i sin fritid. Ph.d.'en er primært en forskeruddannelse, og en mulighed for at dedikere tid og energi til det projekt man arbejder med. Derudover er det en mulighed for at fokusere på et problem i den kliniske dagligdag, og gennem forskningen nærme sig en løsning på dette. De kompetencer, jeg opnår under et ph.d.-forløb, mener jeg at jeg vil kunne drage fordel af i resten af mit lægeliv.

Hvorfor valgte du netop denne retning til dit PhD studie?
Jeg har længe interesseret mig for stråleterapi, så da muligheden bød sig til at få lov at arbejde med netop dette felt var der ingen tvivl. Jeg har i fælleskab med min vejledergruppe udformet et projekt som klinisk gav mening og besvarede nogle af de spørgsmål, der er på området.

Hvilket studie arbejder du med lige nu?
Mit ph.d.-projekt omhandler forskellige aspekter ved strålebehandling af næse-bihule kræft, som er en underinddeling af det vi i daglig tale kalder hoved-hals kræft. Problemet med at behandle denne type kræft er, at det er meget svært at undgå at påvirke de vigtige raske væv i nærheden, særlig hjernen og øjnene. Jeg har i et af studierne i mit projekt undersøgt en del patienter for senfølger efter de er blevet behandlet, og det er disse data jeg er ved at bearbejde nu.

Hvad går studiet ud på?
Patienter der har fået strålebehandling for næse-bihulekræft i perioden 2008-2016 er blevet undersøgt med henblik på at kortlægge hyppigheden og sværhedsgraden af senfølger. De er derfor blevet undersøgt med MR scanning af hjernen, øjenundersøgelse, neurokognitiv test, blodprøver, lugtetest og spørgeskemaer.

Har I fået nogle resultater indtil videre?
Resultaterne er ikke færdiganalyseret, men meget tyder på, at der er et problem med betydelige senfølger i denne patientgruppe i både øjne og synsbaner, hjernen, hypofysen og lugtesansen.

Hvad betyder dette for fremtidig forskning og behandling?
Den undersøgelse jeg har lavet var en såkaldt retrospektiv undersøgelse. Det vil sige, at jeg undersøgte patienter der tidligere var behandlet. For at kunne tolke data med større sikkerhed vil vi gerne lave en prospektiv undersøgelse, altså vi vil undersøge patienterne før de starter behandlingen, og så igen med faste intervaller efterfølgende. Sådan en undersøgelse er vi ved at forberede, og den skal så køre landsdækkende. I sidste ende skal dette studie, sammen med de øvrige studier i mit ph.d.-projekt, give os bedre baggrund for at vælge hvilken type behandling der egner sig bedst til hvilken patient.

Da du besluttede dig for at skrive en PhD inden for kræftforskning, hvilke forventninger havde du da til forløbet?
Jeg forventede at det ville blive en periode med en stejl læringskurve, hvor jeg ville komme til at udfordre mig selv både professionelt og personligt. De forventninger er i den grad indfriet.

Hvad har overrasket dig, i forløbet som PhD studerende?
Det har overrasket mig hvor meget tid der går til opgaver, der kan ses som støttefunktioner til det egentlige projekt. For eksempel en opgave der i en projektbeskrivelse knap nok er nævnt, som at eksportere scanninger fra det ene program til det andet, kan tage ugevis. På samme måde har jeg ud over de metodiske, etiske og analysemæssige opgaver i forbindelse med mine studier brugt mindst lige så lang tid på koordinering, booking og praktiske forhold i forbindelse med patientundersøgelser, bestilling af varer osv.